Søg På En Film/Serie

Kend dig selv

Klarlæg dine egne værdier, kompetencer og udviklingspotentiale, inden du går til jobsamtale og forhandling med din kommende arbejdsgiver. Find ud af, hvad dine kerneværdier er. De værdier har du med dig bl.a. fra dit studie og din familie. Du kommer med en baggrund og en personlig bagage – lær den at kende. Det giver dig først og fremmest en styrke, at du ved, hvad du står for, og det efterlader et stærkt indtryk hos den HR-person fra virksomheden, der skal ansætte en ny kandidat. Faglige og personlige kompetencer er det, der har salgsværdi i ansættelsen, fordi de giver dig mulighed for at løse de opgaver, som jobbet kræver. Allerede i den del af processen, hvor du skriver dit CV og din ansøgning, bør du have fokus på dine kompetencer og fx med eksempler vise, hvordan du vil løse de opgaver, som virksomheden efterspørger i stillingsopslaget. Det betyder, at du skal kombinere din faglighed med en forståelse for forretningen for dermed at synliggøre, hvor du kan tilføre værdi til virksomheden. Det skaber klarhed for dig selv over, hvad dine styrker er, og giver et godt forhandlingsudspil i ansættelsesprocessen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar