Prisen på boligen sætter normalt sin naturlige begrænsning for, hvor stor en bolig man kan købe. Når man har nedfældet
drømmene på et stykke papir, bør man derfor aftale et møde med sin bankrådgiver, således at denne kan vejlede med hensyn
til, hvad man har råd til. Bankrådgiveren kan lave et vejledende køberbudget, som viser det maksimale beløb, forudsat,
at det nuværende forbrugsmønster forbliver uændret. Det er vigtigt, at man inden dette møde har gjort sig klart, hvor
meget man bruger til husholdning, tøj, tobak, ferier, byture osv. ,således at der kan laves et så realistisk budget som muligt.
Og man skal være ærlig, for den eneste man snyder ved at ”glemme nogle poster” eller være overoptimistisk, er sig selv.
Det sker jævnligt at købere, hvis den pris bankrådgiveren kommer frem til er for lav, kommer med forslag som: ”jeg holder op med at ryge” eller ”vi skærer ned på forbruget af vin” eller ”jeg køber mindre tøj i fremtiden”. Det kan være at komme blår i øjnene på sig selv. Det er normalt meget svært at ændre sit livsmønster, og de fleste pengeinstitutter vil da heller ikke tage hensyn til sådanne ”løfter” i forbindelse med deres kreditvurdering.
Der er en lang række tommelfingerregler for, hvor meget man har råd til, eksempelvis at man kan sidde for en bruttoydelse svarende til 1/3 af ens årsindkomst (brutto), men de er og bliver kun tommelfingerregler. Det sikreste er at få lavet et budget i sit pengeinstitut.
Hvis banken er meget forsigtig i sin ”rådgivning” og f.eks. kun vil beregne ud fra én indtægt (i tilfælde af, at en af parterne bliver arbejdsløs) kan det være en god ide at få en ”second opinion” i et andet pengeinstitut.
Realkreditinstituttet, som skal finansiere boligen vil tilsvarende kræve et budget, før de vil godkende dig som debitor (låntager). Hvis ikke du har fået lavet et budget i et pengeinstitut, som de stoler på, f.eks. deres samarbejdspartner, vil de nok selv lave et sammen med dig.
Det sker jævnligt at købere, hvis den pris bankrådgiveren kommer frem til er for lav, kommer med forslag som: ”jeg holder op med at ryge” eller ”vi skærer ned på forbruget af vin” eller ”jeg køber mindre tøj i fremtiden”. Det kan være at komme blår i øjnene på sig selv. Det er normalt meget svært at ændre sit livsmønster, og de fleste pengeinstitutter vil da heller ikke tage hensyn til sådanne ”løfter” i forbindelse med deres kreditvurdering.
Der er en lang række tommelfingerregler for, hvor meget man har råd til, eksempelvis at man kan sidde for en bruttoydelse svarende til 1/3 af ens årsindkomst (brutto), men de er og bliver kun tommelfingerregler. Det sikreste er at få lavet et budget i sit pengeinstitut.
Hvis banken er meget forsigtig i sin ”rådgivning” og f.eks. kun vil beregne ud fra én indtægt (i tilfælde af, at en af parterne bliver arbejdsløs) kan det være en god ide at få en ”second opinion” i et andet pengeinstitut.
Realkreditinstituttet, som skal finansiere boligen vil tilsvarende kræve et budget, før de vil godkende dig som debitor (låntager). Hvis ikke du har fået lavet et budget i et pengeinstitut, som de stoler på, f.eks. deres samarbejdspartner, vil de nok selv lave et sammen med dig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar